Det danske landshold er blevet svagere siden Danmark og Sverige mødtes i EM-kvalifikationen for to år siden. Det fastslår den svenske landstræner, Lars Lagerbäck, og hans assistent, Roland Nilsson, forud for den afgørende kamp i VM-kvalifikationen i Parken den 10. oktober.
- Danmark har frem for alt mistet en hel del på forsvarssiden. Lige på det punkt er de svagere. I det offensive er der ikke den store forskel. Alt i alt er de dårligere, siger Lars Lagerbäck til Aftonbladet.
Assistenten Roland Nilsson er helt enig i den vurdering.
- Danmark var bedre for to år siden. Hele holdet virkede langt skarpere dengang, forklarer Nilsson til avisen.
- Det er en mavefornemmelse, som jeg har. De virkede mere stabile dengang nede bagved. Offensivt er det stort set det samme, men bagude har de ikke samme erfaring som tidligere, forklarer assistenten.
Forud for mødet i Parken fører Danmark VM-kvalifikationen med en afstand på tre point til Sverige, der er de nærmeste forfølgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker