Kobe Bryant var igen den helt store spiller, da Los Angeles Lakers natten til fredag dansk tid vandt den første kamp i finaleserien i den nordamerikanske basketballiga, NBA.
Den 31-årige stjerneguard scorede 30 point, da Lakers i overbevisende stil hjemme foran 19.000 tilskuere i Staples Center i Los Angeles ydmygede de evige konkurrenter fra Boston Celtics med cifrene 102-89.
Lakers havde derudover held til at holde Paul Pierce, Kevin Garnett, Ray Allen og Rajon Rondo i en af holdets bedste defensive kampe hele sæsonen, hvorfor gæsterne aldrig var i nærheden af sejr.
Finaleserien spilles over syv kampen og Lakers er favorit. Holdet har virket stærkest gennem hele sæsonen og har tilmed hjemmebane i den syvende og måske afgørende finale mod Celtics, der især har lukreret på holdets rutine.
Lakers er forsvarende mester, mens Celtics slog Lakers i finalen i 2008. Lakers har vundet finalen 15 gange, mens Celtics har rekorden med hele 17 mesterskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker