Lampard forhindrer engelsk fiasko
Frank Lampard udlignede med under fem minutter tilbage til slutresultatet 1-1 mod Ukraine i VM-kvalifikationskampen på Wembley.
Chelsea-stjernens mål blev scoret på et straffespark, som englænderne fik efter lang tids pres mod gæsternes mål.
Flere scoringer kunne England ikke presse sig frem til. Til gengæld blev Steven Gerrard udvist efter at have modtaget to gule kort.
Ukraineren Yevgen Konoplyanka scorede til 1-0 kort før pausen på et drømmehug uden for straffesparksfeltet.
Manchester City-målmand Joe Hart var ude i fuld længde på forsøget, men han kunne ikke forhindre, at bolden fløj over i det lange hjørne.
Med resultat har England fire point for to kampe i gruppe H. Det samme gælder for Polen og Montenegro, som begge sejrede tidligere tirsdag aften.
Polen vandt hjemme 2-0 over Moldavien, mens Montenegro udraderede San Marino med 6-0 på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker