Det skal nok gå.
Chelseas engelske landsholdsspiller Frank Lampard tror på, at hans hold nok skal få skovlen under José Mourinho og Inter på trods af, at de italienske mestre onsdag aften vandt 2-1 over Chelsea i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.
- Vi har et udebanemål, og med en præstation som denne, når vi spiller i London, så har vi en kæmpe chance, siger Frank Lampard.
Inter fik en flyvende start på kampen, da Diego Milito efter bare et par minutters spil bragte hjemmeholdet foran 1-0. I anden halvlegs åbning fik Salomon Kalou bragt balance i regnskabet, inden Esteban Cambiasso blev matchvinder for Inter.
Frank Lampard mener dog ikke, at kampens resultat er et udtryk for, at Inter var bedre end Chelsea. Snarere tværtimod.
- Jeg følte overordnet, at vi var det bedste hold, men deres tidlige føringsmål gjorde det svært for os, siger Frank Lampard.
Der er returkamp mellem de to hold i London tirsdag den 16. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned