Frank Lampard måtte tage et straffespark hele tre gange, da Chelsea på udebane mødte lokalrivalerne West Ham i Premier League. Chelseas midtbanespiller var dog kølig nok til at sparke den ind alle tre gange og sikre sin klub det ene point i 1-1-kampen.
Dommer Mike Dean var ikke tilfreds med, at flere spillere løb ind i feltet, før Lampard sparkede til bolden. Derfor beordrede han den engelske landsholdsspiller til at tage sparket om til stor frustration for Chelseas spillere, som nåede at fejre målet tre gange, da bolden hver gang endte i nettet.
Men måske dommeren prøvede at gøre skaden god igen, efter han og linjevogteren havde tilkendt Chelsea et meget tvivlsomt straffespark. Udligningen faldt efter en times spil, efter Chelsea forinden desperat havde jagtet en scoring.
Alessandro Diamanti havde kort før pausen bragt West Ham foran på et straffespark, som Chelseas venstre back Ashley Cole klodset begik på hjemmeholdets Jack Collison.
Chelsea øger trods pointtabet forspringet i toppen af Premier League til fire point ned til Manchester United, som lørdag tabte ude til Fulham.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde