Lampard varsler større rolle til Andreas Christensen
Chelsea-manager Frank Lampard har stor tillid til Andreas Christensen i denne sæson. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Chelseas Andreas Christensen kan se frem til mere spilletid i den kommende sæson efter salget af David Luiz.
Chelsea-manager Frank Lampard varsler en større rolle til de spillere, han har tilbage i det centrale forsvar efter salget af David Luiz til Arsenal.
Det gælder nu for stopperne Andreas Christensen, Antonio Rüdiger og Kurt Zouma om at tage mere ansvar efter David Luiz' afgang, lyder det fra Lampard.
- Jeg har tillid til de spillere, vi har. Vi er godt besat på det område. Vi har landsholdsspillere som Rüdiger, Zouma og Christensen.
- Vi ønsker David det bedste, selv om han er skiftet til Arsenal, siger Lampard til Reuters.
Uden at nævne Andreas Christensen direkte, så henviser Lampard formentlig til danskeren som en af dem, der skal træde i karakter i denne sæson.
- Vi koncentrerer os om os selv. Og nu skal vi se nogle af de spillere, som ikke har fået så meget spilletid, som de kunne have ønsket, men som er ret så erfarne spillere.
- De skal vise, hvad de kan, siger Lampard.
Den tidligere Chelsea-midtbanespiller fortæller også, at unge Fikayo Tomori kan få spilletid på en af pladserne i det centrale forsvar.
Desuden er Lampard ikke nervøs for at kaste andre unge spillere som Tammy Abraham og Mason Mount i ilden.
Chelsea, som ikke måtte købe spillere i dette transfervindue og heller ikke i det næste på grund af en straf, solgte også Eden Hazard i sommerens transfervindue.
Lampard nægter dog at afskrive Chelseas mulighed for at blande sig i titelræset.
- Chelsea er normalt med i titelkapløbet til en vis grad. Det er blevet hårdere, især med den standard Manchester City og Liverpool satte i sidste sæson, hvor der var et stort hul ned til resten af os.
- Men jeg kan ikke i starten af en sæson sige, at Chelsea ikke ønsker at vinde ligaen. Vi skal have den mentalitet, at vi vil gøre vores bedste for at være med i toppen, siger Lampard.
Chelsea åbner Premier League-sæsonen søndag ude mod Manchester United.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker