Lampard vil kun være manager i Chelsea
Frank Lampard drømmer om en karriere som manager, når han en dag stopper aktiviteterne på Chelseas midtbane.
Men den engelske landsholdsspiller, som var anfører i en venskabskamp mod Italien for to uger siden, vil kun arbejde for et hold.
- Selvom jeg ikke kan forvente at komme direkte til et job som manager i Chelsea, så er dette den eneste klub, jeg vil være manager for, siger Frank Lampard til The Sun.
Frank Lampard har spillet i Chelsea siden 2001, og han var med til at vinde Champions League i maj.
Englænderen er ikke den eneste Chelsea-mand, som har taget springet fra spiller til manager.
Den nuværende manager i London-klubben, Roberto Di Matteo, sluttede karrieren i Chelsea i 2002, og efter managerjob i to mindre klubber og en kortvarig karriere som assistent for André Villas-Boas overtog han jobbet i foråret.
Gianluca Vialli og Ruud Gullit har taget samme vej - hollænderen som spillende manager i slutningen af 1990'erne.
Frank Lampard gider dog ikke tage en omvej over mindre klubber, hvilket ellers er mest normalt, og hvilket hans nuværende manager har gjort.
- Jeg ved godt, at det kan lyde egoistisk, men jeg ville ikke have lyst til at skulle vise mit værd i en mindre klub, siger Frank Lampard.
Frank Lampard, som er 34 år, har ingen aktuelle planer om at stoppe karrieren som spiller.
Midtbanespilleren har et år tilbage af sin nuværende kontrakt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub