Lande står i kø for at blive kvindernes VM-vært i 2023
Megan Rapinoe var den store profil for USA, som denne sommer vandt VM-finalen i kvindefodbold for anden gang i træk, da Holland blev besejret. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
VM i kvindefodbold er steget i popularitet, og yderligere tre lande lancerede fredag officielle VM-værtsbud.
Torsdag meddelte Australien og New Zealand, at de to lande søger et fælles værtskabet for VM-slutrunden i kvindefodbold i 2023.
Fredag var der så flere bud, da både Brasilien, Colombia og Japan meddelte, at de hver især vil byde på slutrunden om fire år.
Ifølge Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) er interessen helt uden fortilfælde, efter at kvindefodbold og VM oplevede en opblomstring i forbindelse med slutrunden i sommer i Frankrig.
- Frankrig i 2019 var i sandhed et vendepunkt for kvinders fodbold, og nu er det op til Fifa at sørge for at fremme den utrolige vækst, udtaler Fifa-præsident Gianni Infantino i en meddelelse fra Fifa fredag.
Når der spilles slutrunde i 2023, så er det første gang, at 32 nationer vil deltage i kampens om VM-titlen hos kvinderne.
I 2019 deltog 24 nationer i slutrunden, og man oplevede rekordstor tilskuerinteresse for kampene både på stadionerne i Frankrig og i forbindelse tv-dækningen.
I 2015 deltog også 24 nationer, men tidligere bestod kvindernes VM-slutrunder af 16 lande. De to første slutrunder i 1991 og 1995 havde dog deltagelse af 12 lande.
USA vandt i 2019 VM-titlen for fjerde gang i alt og for anden gang i træk, da amerikanerne besejrede Holland 2-0 i finalen.
I det nuværende format er VM spillet siden 1991.
Fifa oplyser fredag, at man vil gennemgå ansøgningerne i januar og februar, og at der vil blive udpeget en VM-vært i forbindelse med Fifa-mødet i juni næste år i Addis Ababa.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde