Årsagen er ganske enkelt, at Niklas Landin har spillet så godt, at der ikke har været grund til at pille ham ud.
Fortsætter han med det spil, han har disket op med i de seneste kampe, kan det blive rigtigt svært for spanierne i aftenens semifinale, forudsiger landstræner Ulrik Wilbek.
- Når først han er der, hvor han er til slut i kampene mod Sverige og Tyskland, så har man fornemmelsen af, at det er ham og ikke skytten, der bestemmer, om der bliver mål. Det er ubehageligt at spille mod, siger Wilbek.
Også Mikkel Hansen har store forventninger til Landins indsats i semifinalen.
- Han har stået helt vildt godt og er en af de store grunde til, at vi er nået så langt.
- Kan han holde det niveau, han har vist i de to seneste kampe, så ser det rigtigt godt ud, siger den danske bagspiller.
Selv har BSV-keeperen det fint med at være en af de spillere, der er store forventninger til.
- Det er kun fedt at have det ekstra pres på én. Jeg havde nok ikke været målmand, hvis ikke jeg kunne klare det. For mig er det kun ekstra motivation til at yde mit bedste.
- Man siger jo, at målmanden skal stå godt, hvis man skal have en chance for at vinde, men sådan er det jo i alle kampe. Og vi er jo også afhængige af, at vi står godt i forsvaret, siger den 23-årige målvogter.
Niklas Landin spillede en storkamp, da Danmark besejrede Spanien 28-24 i semifinalen ved sidste års VM.
Han nappede 15 af 34 forsøg og endte dermed med en redningsprocent på 44. Tre af redningerne skete i forbindelse med straffekast.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde