Jack & Jones Ligaens tophold, Bjerringbro-Silkeborg, løb af med landsholdsmålmanden Nicklas Landin de næste tre år, og hans begrundelse for at vælge den jyske storklub var soleklar.
- Bjerringbro-Silkeborg var det bedste for mig. Det hele virker som et rigtig spændende projekt med et godt hold og gode trænere. Jeg føler, at det var der, jeg kunne udvikle mig mest og få den bedst mulige træning og de bedst mulige kampe til næste sæson. Derfor blev det BSV, siger landsholdsmålmanden.
Nicklas Landin kommer fra den fynske klub GOG Svendborg, der for nyligt gik i betalingsstandsning. Og at Bjerringbro-Silkeborg virkede som en klub, der havde styr på tingene, var en vigtig faktor i beslutningen.
- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi kom ud i den situation i GOG, som vi gjorde, men det virker slet ikke som om, at Bjeringbro er på vej samme vej. Det virker som om, at der er styr på tingene - både i forhold til træningen, rundt om kampene, i bestyrelsen og så videre. Det spillede naturligvis også en rolle for mig, at jeg helst ikke ville ud i samme situation, som jeg var i i GOG, forklarer Landin.
Fremtiden ser Landin nu lyst på.
- Jeg tænker, at jeg kan få en rigtig fin karriere i Bjerringbro. Så er spørgsmålet bare, om det kun skal være de tre år, som jeg nu har skrevet under på, eller om det skal være flere - det vil tiden vise. Men jeg håber på en lang og succesfuld karriere i BSV.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde