Der var ikke spillet meget mere end 12 minutter af Danmarks sidste EM-forberedelseskamp i håndbold mod Island, da målmand Niklas Landin satte sig ud på bænken efter at have mærket et lille riv i lysken.
Efter en samtale med fysioterapeut Peter Poulsen forlod Bjerringbro-Silkeborg-målmanden NRGi Arena i Aarhus for at få behandling.
Men umiddelbart er der ingen fare for, at Landin er sat ud af spillet i forhold til europamesterskaberne.
- Det er en fornemmelse i lysken, som ikke harmonerer med at spille mere håndbold.
- Vi har taget ham ud for at være sikre på, at vi ikke forværrer noget, siger assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen til TV2.
Niklas Landin er blevet behandlet med is, og det er ikke umiddelbart planen, at han senere skal skannes.
Skulle han mod forventning være for skadet til at komme med til Serbien, er Søren Rasmussen fra Flensburg-Handewitt førstereserve i det danske mål, hvor Marcus Cleverly allerede er udtaget til EM-truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned