Landin sænker Flensburg-danskere i Bundesligaen
Rhein-Neckar Löwen med Niklas Landin på mål vandt onsdagens opgør mod Flensburg-Handewitt med 29-22.
Hjemme i Mannheim var landsholdskeeperen i flere direkte dueller med Flensburgs danske kvartet bestående af Anders Eggert, Thomas Mogensen, Lasse Svan Hansen og Michael V. Knudsen.
Selv om især Anders Eggert var skarp, så gjorde Niklas Landin det fremragende i målet for værterne, som nu har vundet sæsonens fire første kampe.
Den danske keeper havde haft flere gode redninger, da han midt i første halvleg havde luret, hvor Anders Eggert ville placere sit straffekast.
Niklas Landin var derfor blandt hovedårsagerne til, at Rhein-Neckar Löwen kunne gå til pause foran 13-8.
Flensburg, der også stillede med Søren Rasmussen på mål, havde svært ved at lægge nok pres på i det etablerede angrebsspil. Det skyldtes blandt andet, at Thomas Mogensen var lidt for passiv.
Gæsterne valgte flere gange at afslutte fra distancen, og så var det for nemt for Niklas Landin at nappe skudforsøgene.
Anders Eggert fik med 13 minutter igen reduceret til 19-22, men så begyndte Rhein-Neckar Löwen at trække fra.
Nederlaget til Flensburg betyder, at Bundesligaens øvrige titelbejlere så småt begynder at trække fra Flensburg, der nu har tabt to af sæsonens første fem kampe.
Rhein-Neckar Löwen topper Bundesligaen sammen med THW Kiel og Füchse Berlin. Alle tre hold har otte point - Berlin dog for fem kampe, en mere end Rhein-Neckar og THW Kiel.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet