Landsholdet er klar til at isolere spillere i EM-lejr
Fodboldlandsholdet tager hul på EM søndag aften med en kamp mod Slovenien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis en EM-spiller bliver ramt af sygdom, bliver han isoleret på fodboldlandsholdets hotel.
Hvis en spiller på det danske fodboldlandshold bliver syg, eller der er de mindste tegn på potentiel sygdom, er der lagt en klar plan for, at spilleren skal isoleres.
Der skal gøres alt for at undgå, at sygdommen kan sprede sig til en eller flere holdkammerater og dermed hæmme Danmarks sportslige betingelser for at få succes ved EM-slutrunden i Tyskland.
- Vi har en plan. Vi tager ingen chancer, hvis der er det mindste sygdom. Så isolerer vi spilleren, og han skal spise for sig selv.
- Vi har nogle ekstra værelser, vi kan bruge til isolation, hvis det bliver nødvendigt. Så vi har en helt klar protokol for, hvad vi gør, siger Kasper Hjulmand.
Han håber, at det ikke bliver nødvendigt at isolere nogen under slutrunden.
I den engelske EM-lejr har isolation allerede været brugt efter ankomsten til Tyskland. Forsvarsspilleren John Stones var isoleret tidligere på ugen, men vendte i torsdags tilbage på træningsbanen med holdkammeraterne.
Det er tidligere set, at sygdomme kan sprede sig til en fodboldslutrunde.
Det danske U21-landshold var eksempelvis ramt af en mavevirus under EM i Polen i 2017, og flere spillere var isolerede. På grund af virusset måtte daværende U21-landstræner Niels Frederiksen i et enkelt tilfælde ændre i sin startopstilling kort før kampstart.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde