Landsholdet forsøger af få NHL-målmand med til VM
Ishockeyunionen tager torsdag kontakt til Anaheim-målmand Frederik Andersen med henblik på VM i Rusland.
Danmarks Ishockey Union (DIU) håber at få Anaheim Ducks-målmanden Frederik Andersen med til det forestående VM.
Natten til torsdag blev danskeren slået ud af NHL-slutspillet efter et Anaheim-nederlag til Nashville Predators.
- Han er selvfølgelig aktuel til VM, men vi ved ikke noget før om et par dage, siger den sportslige koordinator i DIU, Kim Pedersen.
- De skal lige i seng og op igen, men vi tager selvfølgelig fat i både Anaheim og Frederik, siger han.
Foreløbig kender Kim Pedersen ikke til hverken klubben ellers Frederik Andersens holdning i forhold til VM, der begynder om en uge i Rusland.
I første omgang vurderer han, at målmanden skal fordøje nederlaget til Nashville i kamp syv.
- Vi har ingen indikationer.
- Vi forstyrrer ikke under slutspillet. De skal spille sæsonen færdig, det er deres job, og når de er færdige, så tager vi fat i dem og spørger, hvad de siger til en eventuel invitation til VM-holdet, siger den sportslige koordinator.
Kim Pedersen forventer først, at der er en afklaring om to dage.
- Det går der nok.
- Frederik har haft andet at tænke på, og nederlaget i kamp syv skal nok lige fordøjes. Jeg tager fat i dem torsdag, og så begynder vi kontakten stille og roligt fredag, og så ser vi, hvor det ender, siger Kim Pedersen.
Hvis det lykkedes at få Frederik Andersen med til VM i Rusland, vil Danmark stille med hele fem spillere fra NHL.
Ud over Anaheim-målmanden er det Lars Eller (Montreal Canadiens), Nikolaj Ehlers (Winnipeg Jets), Jannik Hansen (Vancouver Canucks) samt Nicklas Jensen, der er tilknyttet New York Rangers.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned