Det danske landshold sætter sin lid til, at de danske roligans kommer til at spille en afgørende rolle tirsdag aften.
Parken har for længst solgt samtlige billetter til Danmarks vigtige EM-kvalifikationskamp mod Norge, og landstræner Morten Olsen håber på et tændt dansk publikum, der meget gerne skal hjælpe med at få tre point.
- Vores opgave bliver at få publikum i Parken med os fra start. Det skal gøre, at vi både starter og slutter kampen som en enhed. Vi skal simpelthen vise, at Parken er vores hjemmebane, siger Morten Olsen.
Landstræneren forklarer, at han - selvom han ikke selv var til stede i Oslo - var imponeret over det norske publikums indsats i fredagens 1-0-sejr over Island.
De norske fans gjorde ifølge Morten Olsen, at det norske landshold trods flere stolpe-ud situationer aldrig gav op, og det gav pote i det 88. minut, da Mohammed Abdellaoue afgjorde kampen på et straffespark.
- Det, som imponerede os, var stemningen og publikums opbakning. Norge spillede ikke godt i 90 minutter, men publikum støttede dem alligevel 100 procent, siger Morten Olsen.
Den kunst må det danske fodboldpublikum meget gerne gøre nordmændene efter, når de to lande tørner sammen.
Danmark og Norge spiller klokken 20.15 tirsdag aften i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde