Landsholdet markerer Qatar-protest med særlig trøje
Kasper Schmeichel og co. vil være iført særlige trøjer, når deres tages holdfoto inden kampen mod Moldova.
Spillerne på det danske fodboldlandshold vil være iført trøjer med et særligt budskab for at markere deres protest mod menneskerettighedsforholdene i Qatar, når der bliver taget holdfoto inden søndagens landskamp mod Moldova.
Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
Landsholdet meddelte lørdag, at man - ligesom Norge, Tyskland og Holland har gjort det i VM-kvalifikationskampe - ville vise sin utilfredshed over, at verdensmesterskabet næste år afholdes i ørkenstaten.
Det oplyses ikke, hvad der præcis vil stå på de trøjer, de danske spillere kommer til at have på, men at protesten sker i samarbejde med det hollandske landshold.
Trøjerne vil efterfølgende blive sat til salg, lyder det.
- Vi er alle imod de kritisable forhold i Qatar, både DBU og spillerne, siger DBU-direktør Jakob Jensen på hjemmesiden.
- Vi er stolte over, at spillerne vil vise deres holdninger sammen med landshold fra andre lande, og at det kan være med til at skaffe penge til migrantarbejderne og deres pårørende.
- Vi er i dialog med Amnesty om, hvordan vi bedst får pengene helt ud til arbejderne og deres familier, siger direktøren.
Danmarks kamp mod Moldova starter klokken 18.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker