Jon Dahl Tomasson og resten af det danske fodboldlandshold får masser af kritik efter indsatsen i 1-1-kampen i VM-kvalifikationen mod Albanien. Bundniveauet hos danskerne er for lavt, mener den tidligere landsholdsmålmand, Peter Schmeichel.
- Det skal simpelthen være højere, men det har Morten Olsen ikke til rådighed. Hvis jeg var landstræner, ved jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Peter Schmeichel til Ekstra Bladet.
Selv om Sverige i øjeblikket er tre point efter Danmark på førstepladsen i kvalifikationen, så mener Schmeichel, at svenskerne har en fordel.
- I fredags var vi stort set kvalificeret, men i dag vil jeg hellere være i svenskernes sko. Det er ikke sjovt at være dansk fodboldfan for tiden. Vi skulle have lukket ballet, da vi havde muligheden, siger han.
En af de spillere, der har modtaget den hårdeste kritik er kantspilleren Dennis Rommedahl. En kritik, som Brian Laudrup ikke er helt uenig i.
- Det altoverskyggende problem er, at der ikke rigtig er nogen, der umiddelbart kan tage over, siger Brian Laudrup.
Danmark møder i oktober Sverige og Ungarn i Parken i de to sidste kvalifikationskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker