Der er lagt op til en aften med popcorn, blok og kuglepen for det danske fodboldlandshold. For mens Danmark først skal i aktion mod Norge på tirsdag, så mødes Island og Norge allerede fredag aften.
- Vi skal se den på storskærm. Og det bliver spændende at følge, hvad der sker i den kamp. Jeg håber da, at islændingene kan overraske lidt og snuppe point fra Norge. Det vil være en fornøjelse for os, hvis det kan lade sig gøre.
- Men taber Norge point, så får de også kniven for struben inden mødet med os, siger Niki Zimling.
Midtbanespilleren er slet ikke overbevist om, at Norge kører en sikker sejr i hus ude mod Island, hvor Danmark selv hentede en 2-0-sejr i juni.
- Jeg tror godt Island kan drille Norge. Island har et spændende hold, og havde vi ikke gjort det så godt, som vi gjorde deroppe, så kunne vi sagtens have fået problemer, mener Zimling.
Thomas Sørensen glæder sig også til at se, hvad Norge har at byde på.
- Det er vi tvunget til. Vi kender Norge rimelig godt, men vi skal selvfølgelig også forberede os. De mangler en eller to spillere, så det er spændende, hvad de gør, så vi ikke bliver overraskede på tirsdag.
- Lad os håbe, at Island kan stikke en kæp i hjulet på Norge. Det ville være dejligt, men det tror jeg ikke, vi kan regne med, siger Thomas Sørensen.
Landstræner Morten Olsen vil ikke tvinge spillerne til at se kampen, men det bliver heller ikke nødvendigt, tror han.
- De er topprofessionelle, og de er interesserede i at se, hvad for en modstander de skal spille over for på den position, de selv spiller.
- De vil godt lige have de sidste detaljer med. Der vil altid være små ting, som er vigtige at have med i hovedet, når man går ind til så vigtig en kamp mod Norge, forklarer Morten Olsen.
Både Norge, Portugal og Danmark har 10 point efter fem kampe i toppen af EM-kvalifikationsgruppe H.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker