Landsholdets pointmager ser rødt for Brentford
Henrik Dalsgaard scorede det sene 3-3-mål i EM-kvalifikationskampen mod Schweiz. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Henrik Dalsgaard blev udvist i første halvleg for Brentford, da klubben fik 1-1 i udekampen mod Millwall.
Landsholdsbacken Henrik Dalsgaard fik en kedelig hovedrolle for danskerglade Brentford fredag eftermiddag.
I lokalopgøret mod Millwall blev danskeren udvist i det 35. minut for at trække i nødbremsen og forhindre en oplagt scoringsmulighed.
Et kedeligt punktum for danskeren, der for lidt over tre uger siden trak positive overskrifter med et sent og forløsende mål for landsholdet, da han fuldendte Danmarks 3-3-comeback i udekampen mod Schweiz.
På trods af de svære vilkår lykkedes det fredag for Brentford-træner Thomas Frank at finde taktikken til at krige uafgjort hjem. Da Dalsgaard modtog sit røde kort, var stillingen 1-1, og det var den også, da kampen blev fløjtet af.
Foruden Thomas Franks dessiner fra trænerbænken og Dalsgaards kortvarige deltagelse var yderligere tre danskere en del af Brentfords kamp.
Den tidligere AC Horsens-forsvarsspiller Mads Bech Sørensen, og den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Emiliano Marcondes startede begge inde. I anden halvleg kom det tidligere FC København-talent Luka Racic også på banen for Brentford.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned