Landsholdsanfører Simon Kjær tror på VM-avancement
Simon Kjær skal forsøge at lede det danske landshold til sejr mod Frankrig, Peru og Australien ved sommerens VM-slutrunde. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
Simon Kjær ser gode muligheder for Danmark ved VM, hvor modstanderne hedder Frankrig, Peru og Australien.
Frankrig, Peru og Australien venter det danske landshold i gruppe C ved VM-slutrunden i Rusland næste år.
Landsholdsanfører Simon Kjær ser gode muligheder for, at Danmark kan gå videre fra gruppen.
- Vi skal være tilfredse med den VM-gruppe. Det bliver super spændende, og vi skal tænke på den gruppe, ligesom vi tænkte på kvalifikationsgruppen.
- Vi troede hele tiden på, at vi kunne gå videre, og nu tror vi på, at vi går videre fra gruppen ved VM, siger Kjær i en skriftlig kommentar.
- Vi går efter at gå videre - ingen tvivl. Alt andet er uambitiøst, siger han.
Danmark lægger ud mod Peru 16. juni i Saransk. Landsholdet spiller næste kamp i Samara, hvor Australien venter.
I sidste gruppekamp skal Simon Kjær og resten af holdet møde Frankrig i Moskva. Det bliver en svær kamp, erkender Kjær.
- Frankrig er naturligvis favorit i puljen, og de er blandt favoritterne til at vinde VM for mig. Det er altid fedt at møde de bedste, og Frankrig er blandt de bedste i verden med masser af superstærke spillere.
- Ja, franskmændene har vel så mange topspillere, at de kunne stille to-tre enormt stærke landshold ved VM, siger anføreren.
Men selv om Frankrig på papiret er den stærkeste modstander, har Kjær også respekt for gruppens øvrige hold.
- Alle sydamerikanske lande, der kvalificerer sig til VM, er stærke, og det er Peru naturligvis også. Australien er seriøse, hårdtarbejdende og med en super gejst, og der er ingen lette lande ved et VM, siger Kjær.
For at komme videre fra gruppen skal Danmark blive blandt de bedste to hold i gruppen.
Danmarks gruppe bliver i ottendedelsfinalen parret med gruppe D. Her kæmper Argentina, Island, Kroatien og Nigeria om avancement.
Argentina nåede finalen ved VM i 2014. Her vandt Tyskland 1-0 efter forlænget spilletid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned