Landsholdsbobler forlænger med GOG trods udlandstilbud
Simon Pytlick har spillet i GOG, siden han var 12 år gammel. Nu har han kontrakt med klubben til 2025. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Simon Pytlick har været i GOG siden 12-årsalderen. Nu har han skrevet under med klubben til sommeren 2025.
Den 21-årige landsholdsbobler Simon Pytlick har forlænget sin kontrakt med GOG til sommeren 2025.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Det var egentlig ret nemt at vælge. Jeg trives rigtig godt i GOG. Og jeg tror på, hvis jeg skal nå så langt som muligt i min karriere, så er det her det rigtige for mig lige nu, siger han.
- Det var mange ting, der gjorde, at jeg har forlænget kontrakten. Vi er et utrolig godt hold, og jeg har det virkelig godt med mine holdkammerater, så det er her, jeg skal være.
Ifølge TV 2 har Pytlick også haft flere store tilbud fra Tyskland. Han vil dog ikke sætte klubnavne på adresserne, fortæller han til mediet.
- I bund og grund vidste jeg godt, at jeg skulle blive i GOG i nogle år endnu for at være modnet helt. Men det er klart, at når man får nogle tilbud udefra, så kan man ikke lade være med lige at skulle høre, hvordan det er dernede.
Inden forlængelsen var den unge dansker, der fik debut på det danske A-landshold i november sidste år, på kontrakt i klubben indtil sommeren 2023.
Simon Pytlick er søn af den tidligere landstræner på kvindernes landshold Jan Pytlick, og han har været i GOG siden 12-årsalderen
Udenlandske klubber får chancen for at lokke Pytlick væk fra GOG allerede fra sommeren 2024. Det skyldes ifølge TV 2 en klausul i kontrakten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker