Landsholdsfløj sikrer GOG uafgjort i sidste sekund
Emil Jakobsen fuldendte et sent comeback for GOG mod Bjerringbro-Silkeborg. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En scoring til allersidst af Emil Jakobsen gjorde, at mødet mellem GOG og Bjerringbro-Silkeborg endte 34-34.
Bjerringbro-Silkeborg (BSH) så ud til at have fået skovlen under GOG, da de to hold søndag aften tørnede sammen i Herre Håndbold Ligaens slutspil.
Med tre et halvt minut tilbage førte BSH 34-31, men en flot slutspurt af GOG gjorde, at det endte med et point til hver.
Landsholdsfløjen Emil Jakobsen sørgede for uafgjort, da han i sidste sekund scorede til 34-34.
Det var GOG's første pointtab i slutspillet efter to sejre i de første to kampe. Det fynske hold har dog stadig en komfortabel føring i toppen af gruppe 1.
GOG har syv point, mens BSH har fire på andenpladsen. Sønderjyske og Kolding har begge to point på tredje- og fjerdepladsen. De to bedste hold går videre til semifinalerne.
Bjerringbro-Silkeborg, der var på hjemmebane, startede godt mod GOG og var flere gange foran med fire mål midtvejs i første halvleg.
Men gæsterne hankede op i sig selv frem mod pausen og kunne gå i omklædningsrummet foran med et enkelt mål ved stillingen 17-16.
GOG så ud til at tage styringen i anden halvleg, inden BSH kom i gang igen. I slutfasen kom hjemmeholdet flere gange på plus tre mål, inden GOG aflyste sejrsfesten til allersidst.
I den anden gruppe tog Skjern sin første sejr i slutspillet tidligere søndag, da Skanderborg blev slået med 29-27.
Der resterer tre kamprunder i slutspillet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub