Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) præsident, Aleksander Ceferin, lægger op til, at der måske skal skæres ned på antallet af værtsbyer, når EM bliver afholdt til sommer næste år. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman/ReutersYves Herman/Reuters
Onsdag skal Uefa fastlægge landsholdets efterårskalender og afgøre skæbnen for europæiske fodboldturneringer.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Onsdag klokken 12 mødes eksekutivkomitéen i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for at diskutere, blandt andet hvordan landsholdskalenderen skal strikkes sammen efter coronakrisen.
Uefa er udfordret af, at pandemien satte et brat stop for al europæisk topfodbold. Som følge af det er flere europæiske topligaer tvunget til at starte næste sæson senere end normalt.
For eksempel starter den spanske La Liga først 12. september, og Serie A i Italien starter tidligst 11. september.
Sædvanligvis er der tre landsholdsterminer i efteråret - en i september, en i oktober og en i november. Spørgsmålet er dog, om Nations League-programmet kan afvikles som planlagt, da den senere sæsonstart i mange ligaer vil føre til et komprimeret kampprogram.
Det vil være en hjælpende hånd til de nationale ligaer, hvis Uefa vælger at revidere Nations League-programmet og eventuelt fjerne en af landsholdssamlingerne for Kasper Hjulmand og co.
Annonce
EM, som ellers lige nu skulle have været i fuld gang, er blevet rykket til sommeren 2021, og Uefa skal også beslutte, hvor og hvornår kampene skal spilles.
Åbningskampen spilles stadig i Rom og finalen i London, men det er ikke sikkert, at resten af 2020-planen direkte kan overføres til 2021.
At turneringen holdes i 12 forskellige lande var allerede en stor udfordring, og coronapandemien har ikke gjort opgaven mindre vanskelig.
- Som udgangspunkt vil vi gøre det i 12 byer. Hvis vi ikke kan det, så er vi klar til at gøre det i ti, ni eller otte, siger Uefas præsident, Aleksander Ceferin, til beIN Sports ifølge AFP.
Afslutningen af denne sæsons Champions League og Europa League er også på programmet på onsdagens Uefa-møde, hvor DBU-formand Jesper Møller deltager.
Turneringerne gik i stå 11. og 12. marts. FC København er fortsat med i Europa League, hvor klubben nåede at spille en ottendedelsfinale ude mod Istanbul Basaksehir fra Tyrkiet.
Ifølge AFP vil Uefas ledelse godkende en plan, hvor først de sidste fire kampe i CL-ottendedelsfinalerne afvikles, hvorefter de tilbageværende otte hold i Europas bedste klubturnering dyster i et stævne i den portugisiske hovedstad, Lissabon.
Resten af turneringen skal dermed spilles som enkeltkampe på neutrale stadioner. Normalt afgøres playoffkampene i Champions League på et samlet resultat, efter at holdene har spillet to kampe indbyrdes.
Europa League er i spil til at blive afgjort på samme måde. Her kan finalestævnet ifølge tyske Bild blive spillet i Köln-området.
Nations League-turneringen skal finde en ny startdato, efter at udskydelsen af starten på store europæiske fodbolddivisioner har gjort, at klubfodbold og landsholdsfodbold kolliderer i starten af september. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman/ReutersYves Herman/Reuters
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Bogø Færgen og speedbåd i sammenstød
Campingplads ved vandet til salg