Landsholdskeeper afviser tilbud og forlænger med Viborg
Håndboldlandsholdet må undvære målmand Rikke Poulsen under EM i Sverige. Torsdag forlængede hun kontrakten med Viborg HK. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Den skadede keeper Rikke Poulsen har afvist flere tilbud og valgt at blive i Viborg HK i de kommende sæsoner.
I konkurrence med danske og udenlandske håndboldklubber har Viborg HK forlænget kontrakten med målmand Rikke Poulsen med to år. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
- Resultaterne i år har været flotte, og vi har spillet på et stabilt højt niveau. Jeg tror i fremtiden rigtigt meget på det her hold, og det er den samme kerne af spillere, der vil være her.
- Det gør, at jeg tror på, at resultaterne også kommer fremadrettet, siger Rikke Poulsen til Viborg Stifts Folkeblad.
Den 30-årige landsholdsmålmand, der lige har meldt afbud til EM på grund af en skade, har været sat i forbindelse med et skifte til storsatsende Odense Håndbold, men hun har valgt at blive i Viborg.
- Det er kun rart som håndboldspiller, at der har været interesse, for det betyder, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og jeg er taknemmelig for de tilbud, der har været.
- Men det er også vigtigt for mig at sige, at penge ikke er alt. Det handler også om, hvordan jeg har det i hverdagen. Og jeg tror så meget på det her projekt i Viborg HK, at jeg gerne vil være en del af det, siger hun.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker