Landsholdskeeper forlænger med Team Esbjerg
Rikke Poulsen - her mod Vipers Kristiansand i Champions League - tager en sæson mere i Team Esbjerg. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Rikke Poulsen, der for en uge siden blev indkaldt til EM-truppen, tager yderligere en sæson i Team Esbjerg.
Målvogteren Rikke Poulsen har forlænget sin aftale med Team Esbjerg med et år, så den nu gælder til sommeren 2022.
Det oplyser den forsvarende danmarksmester i en pressemeddelelse.
Forlængelsen var en ukompliceret beslutning for den 34-årige keeper.
- Jeg har verdens fedeste job. Både jeg selv håndboldmæssigt og min familie har det godt i Esbjerg. Vi var i gang med at nå det helt store og præstere den bedste sæson i klubbens historie, både herhjemme og i Europa, da coronaen ramte, siger Rikke Poulsen.
Hun blev indkaldt til Danmarks landsholdstrup, der fredag tog hul på EM med en sejr over Slovenien, for en uge siden, da førstekeeper Sandra Toft døjede med en skade.
Både på landsholdet og i Team Esbjerg er Jesper Jensen træner, og han sætter pris på Poulsens evner både på og uden for banen.
- Rikke er et samlingspunkt i klubben. Hun fylder meget i et rum og har et enormt positivt og socialt sind. Hun er en dygtig målvogter og er god til at samarbejde med alle, også sin nære kollega i målet.
- Vi er for længst blevet bekræftet i, at hun fortsat har drive og ambitioner, og jeg tror, hun kommer til at stå i mål mange år endnu, siger Jesper Jensen.
Rikke Poulsen kom til Team Esbjerg inden sæsonen 2019/20 efter fem sæsoner i Viborg HK. Hun er noteret for 72 landskampe.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde