LANDSHOLDSKORYFÆER TIL LOLLAND: KOMMER LAUDRUP OG BENDTNER?
Oldboyslandsholdet fotograferet ved en tidligere kamp. Foto: DBU
Foto
Lokal fodboldklub får besøg af det danske oldboys-landshold.
Kommer Michael Laudrup? Eller hvad med Nicklas Bendtner eller Martin Jørgensen? Eller måske lokalt opvoksede Jonas Kamper?
Nogle af de store navne i nyere dansk fodboldlandsholdshistorie på herresiden kommer til Lolland næste år. Om de førnævnte stjerner er iblandt, vides endnu ikke, men sikkert er det, at Toreby-Grænge Boldklub - også kaldet TGB - får besøg af det danske oldboys-landshold fredag 19. maj.
Det sker som en del af markeringen af TGBs 100-års jubilæum, som bliver fejret i stor stil i midten af maj, oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Dermed bliver der altså mulighed for at se nogle af de tidligere landsholdsstjerner i aktion i en showkamp mod et udvalgt hold af TGB-spillere. Det vides endnu ikke, hvilke eks-landsholdsspillere, der skal være med i Toreby, men der er en ganske bred trup at tage fra, som du kan se HER.
- Vi glæder os utroligt meget til at tage imod oldboyslandsholdet på Toreby Stadion og er stolte over, at de tidligere landsholdsstjerner på den måde vil være med til at fejre klubbens 100-års jubilæum, siger TGB-formand Nikolai Lundstrøm i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Vi vil selvfølgelig sørge for hyggelige rammer omkring kampen med stadionpølser, og hvad der hører til en hyggelig aften med god fodbold på stadion.
Fejringen af Toreby-Grænge Boldklubs jubilæum kulminerer med en stor jubilæumsfest dagen efter showkampen, lørdag 20. maj, i Torebyhallen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned