Landsholdskrumtap er gravid og holder pause til efteråret
Simone Boye har scoret fem mål i sine indtil videre 90 landskampe. (Arkivfoto). Foto: Luisa Gonzalez/Reuters
Simone Boye venter sit første barn og vender derfor først tilbage på banen til efteråret.
Landsholdet og den svenske mesterklub Hammarby må klare sig uden Simone Boye frem til efteråret.
Den 31-årige forsvarsspiller venter således barn til sommer, skriver Hammarby på sin hjemmeside mandag.
- Alle i klubben er glade på Simones vegne, og vi hjælper alle hinanden, så hendes hverdag i Hammarby forløber så gnidningsfrit som muligt.
- For en kvindelig eliteatlet er omstillingen til at blive forælder en helt anden end for mænd, og vi hjælper Simone på alle måder, vi kan, både nu, før og efter fødslen, siger klubbens sportschef, Johan Lager.
Boye har trænet delvist med resten holdet i vinterens opstart og fortsætter så længe som muligt.
- Jeg glæder mig meget til at blive mor, og det er blevet taget rigtig godt imod af klubben.
- Vi har fundet en god måde for mig at være med omkring holdet, og jeg får de bedste forudsætninger for at komme tilbage på banen. Det føles trygt og godt, og det er en spændende tid, siger Boye til Hammarbys hjemmeside.
Boye har spillet 90 kampe og scoret 5 mål for det danske landshold. Tidligere i klubkarrieren var hun i Brøndby, Bayern München, Rosengård og Arsenal.
I sidste sæson var hun med til at gøre Hammarby til svensk mester for første gang siden 1985.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker