Landsholdskvinder løser Nadim-kritik inden landskamp
Danmark møder fredag Ukraine på udebane i en VM-kvalifikationskamp. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uenighederne blandt spillerne efter Nadia Nadims kritik af Spillerforeningen er løst inden VM-kvalkamp.
Den danske landsholdsprofil Nadia Nadim er med i startopstillingen, når de danske fodboldkvinder fredag møder Ukraine i en VM-kvalifikationskamp.
Det sker, efter en dag hvor Nadim har været i fokus med kritik i en ny bog af Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i forbindelse med konflikten mellem spillerne og Dansk Boldspil-Union (DBU) i fjor.
Det skete i en artikel i Politiken.
Kritikken blev mødt af modsvar fra de øvrige landsholdsspillere, men inden opgøret har holdets spillere og træner fået snakket tingene igennem.
- Vi tog en snak, og jeg synes, vi har fået det afklaret internt på holdet, så nu er der fokus på det sportslige, siger Pernille Harder, der er anfører for landsholdet, til DR Sporten.
Lars Søndergaard, der er landstræner, nedtoner også problemerne internet mellem spillerne.
- Spillerne kom til mig, og vi har taget en snak om det i går. Det er der ikke noget dramatisk ved. Der er selvfølgelig divergerende meninger, men vi fik en god snak.
- Den der konflikt skal være overstået. Der kan ikke ændres noget ved det, og vi ser fremad nu. Det er et uddebatteret tema i truppen op til den her kamp, siger Lars Søndergaard.
I bogen med titlen "Nadia Nadim - Min historie", skriver fodboldspilleren:
- Vi endte som kastebold i en machokamp mellem Mads Øland på den ene side og DBU's bestyrelse på den anden.
- En kamp, hvor det handlede om, hvem der havde de største muskler. Ikke om kvindelandsholdet. Vi skulle have haft en anden forhandler.
Efterfølgende tog Pernille Harder og herrelandsholdets anfører, Simon Kjær, afstand fra Nadia Nadims kritik.
De danske fodboldkvinder møder fredag klokken 18 Ukraine på udebane.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker