Didier Drogba, der er tvivlsom til VM på grund af et brud på sin ene albue, har 50 procents chance for at komme med i Elfenbenskystens første kamp mod Portugal den 15. juni.
Det vurderer Elfenbenskystens læge, svenske Mats Börjesson, over for hjemmesiden fotbollskanalen.se.
- Der er 50 procents chance for, at han spiller, siger Mats Börjesson.
Allerede i første kamp?
- Ja, 50 procent eller lige derunder. Det hele afhænger dog af, hvordan det går efter operationen, siger landsholdslægen, som fortæller, at Chelsea-angriberen skal opereres lørdag.
- Hvis han spiller, så er det en beslutning, der afhænger af, hvilken følelse han har frem mod kampen. Det er jo vigtigt, at han selv er med i dette, siger Börjesson.
Fredag var meldingerne omkring Drogbas skadessituation langt mere dystre efter testkampen mod Japan, hvor uheldet skete. Ifølge holdkammeraten Kolo Touro dømte stjerneangriberen sig umiddelbart ude af stand til at deltage ved VM.
- Han sagde, at VM er ovre for hans vedkommende, sagde Kolo Toure ifølge Sky Sports.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde