Landsholdsmålmand brænder straffe i fransk pokaldrama
Jonas Lössl brændte et straffespark, men gik alligevel videre til kvartfinalerne i den franske ligacup.
Landsholdets reservemålmand Jonas Lössl var tirsdag aften indblandet i et stort straffesparksdrama i den franske ligacup.
Her fik målmanden selv en sjælden mulighed for at komme på scoringstavlen i straffesparkskonkurrencen i Guingamps hjemmekamp mod Nice, men danskeren brændte sit forsøg fra de 11 meter.
Kort efter kunne Lössl og holdkammeraterne dog juble alligevel efter seks spark til hvert hold. I den afgørende runde brændte Nice for tredje gang et forsøg mod Jonas Lössls mål, mens Guingamp selv scorede.
Dermed er holdet klar til kvartfinalerne i turneringen.
I den ordinære spilletid var Lars Jacobsen blevet skiftet ud for hjemmeholdet efter 84 minutter, hvor holdet jagtede en udligning på Nices 1-0-føring. Udligningen kom, og det samme gjorde den i den forlængede spilletid, efter Nice igen havde bragt sig foran.
I begge tilfælde var det Yannis Salibur, der udlignede for Guingamp. Det var også ham, der scorede i den afgørende runde i straffesparkskonkurrencen.
Martin Braithwaite var ikke med, da Toulouse ligeledes sikrede sig avancement med en 3-1-sejr ude over Rennes.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde