Landsholdsmålmand søger væk fra BSV
Tirsdag præsenterede håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSV) målmanden Søren Rasmussen som ny spiller fra sommeren 2014.
Klubben er ellers i forvejen stærkt rustet på denne position med landsholdsmålmanden Jannick Green i truppen.
Men det er hans sandsynlige afgang, der har banet vejen for at tilknytte Søren Rasmussen for den kommende sæson.
- Meget tyder på, at Jannick Green er tabt for Bjerringbro-Silkeborg. Det skyldes først og fremmest, at han selv søger nye udfordringer syd for landegrænsen. Vi ville gerne forlænge med ham, men han vil videre, siger klubbens sportschef, Carsten Albrektsen.
Jannick Greens kontrakt udløber i sommeren 2014. Carsten Albrektsen bekræfter, at det er årsagen til, at klubben nu henter Søren Rasmussen.
- Søren er først og fremmest en dygtig målmand, som derudover har stor erfaring og rutine. Det synes vi, at vi har brug for.
Dermed er klubben nærmere en sammensætning af næste sæsons trup. I sidste måned hentede man en anden rutineret spiller i Michael Knuden.
- Næste skridt er, at kigge på de spillere, der har kontraktudløb. Enten skal de forlænges, ellers skal vi have nye spillere ind.
- Vi har som altid en ambition om at være en del af toppen, men vi er ved at sammensætte en trup, der har større chance for at indfri det, siger Carsten Albrektsen.
Aktuelt indtager BSV placeringen som nummer otte i den bedste danske håndboldrække. Det er lige netop nok til at kvalificere sig til slutspillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie