Landsholdsprofil er klar til EM-kvalifikation efter skade
Katrine Veje var med, da Danmark slog Malta i EM kvalifikationskampen 29. august i år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Katrine Veje er med i truppen, når kvindelandsholdet møder Georgien i EM-kvalifikationen 12. november.
Den rutinerede landsholdsback Katrine Veje missede den seneste samling med det danske kvindelandshold i fodbold, da hun sad ude med en skade.
Men nu er hun igen med i truppen, der 12. november skal møde Georgien i EM-kvalifikationen.
Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) i en pressemeddelelse, hvor hele Lars Søndergaards udvalgte er offentliggjort.
Med sine 119 landskampe er Veje en af de mest rutinerede på det hold, der skal jagte en EM-billet.
Indtil videre har Danmark taget fire ud af fire mulige sejre i kvalifikationen.
- Vi har fået en resultatmæssig perfekt start på kvalifikationen med fire sejre, og vi har i store perioder spillet rigtig god fodbold. Men det har også været kampe, vi skulle vinde for at komme til EM.
- Nu skal vi fuldende vores stærke efterår med en sejr foran vores egne fans, siger Lars Søndergaard til hjemmesiden.
Danmark vandt over Georgien med 2-0 i det første møde i Tbilisi tidligere på måneden, og tirsdag 12. november står de to hold over for hinanden igen på Viborg Stadion.
Danmark fører gruppen med 12 point sammen med Italien, der har fået samme pointudbytte. De to nationer tørner først sammen i 2020. Bosnien-Hercegovina ligger nummer tre med seks point.
De ni gruppevindere og de tre bedste toere på tværs af grupperne kvalificerer sig direkte til EM-slutrunden i England i sommeren 2021.
De seks øvrige toere skal i playoffkampe, som afgør, hvem der skal have de sidste tre pladser til turneringen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet