Landsholdsspillernes udmeldinger om Qatar

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden indledningen på VM-kvalifikationen i marts 2021 har de danske landsholdsspillere flere gange delt deres synspunkt på den kontroversielle VM-vært gennem ord og handlinger. Her er et udpluk:

* I marts 2021 synger de danske spillere nationalsang iført en trøje, hvor der står "Football Support Change" for at markere deres modstand mod menneskerettighedskrænkelser i Qatar. Det sker i samarbejde med landsholdsspillere fra flere andre europæiske nationer. Trøjerne bortauktioneres, og i Danmark indsamles over 50.000 kroner til migrantarbejdere i Qatar.

* Ledende landsholdsspillere som Simon Kjær og Christian Eriksen erklærer, at det er forkert at placere et fodbold-VM i Qatar. Thomas Delaney kalder det en "skandale".

* I september 2022 spiller Danmark med et anførerbind, der har påtrykt et regnbuefarvet hjerte og teksten "OneLove", der refererer til en antidiskriminationskampagne. Spillerne ønsker at spille med et lignende anførerbind ved VM. Det er uafklaret, om Danmark får lov.

* Spillerne ønsker desuden at varme op til VM-kampene iført en trøje med budskabet "Human Rights for All". Det afviser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) kort før slutrunden med henvisning til, at budskabet er politisk. Spillerne og DBU er af en anden opfattelse.

* Spillerne er blevet orienteret om menneskerettighedssituationen i Qatar flere gange gennem oplæg fra Amnesty International.

Kilder: Ritzau, DR, Dansk Boldspil-Union.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.