Landsholdsstopper gør comeback efter otte måneder
Otte måneders ufrivillig rolle som tilskuer er slut for den danske landsholdsspiller Andreas Bjelland.
Bjelland blev søndag eftermiddag skiftet ind et kvarter før tid i Twentes kamp mod NEC Nijmegen i den hollandske Æresdivision, og dermed gjorde Bjelland comeback på førsteholdet efter en lang skadespause.
Twente vandt kampen med 5-2.
Danskeren har haft en noget forsømt sæson, efter at han i sommerpausen skiftede FC Nordsjælland ud med Twente, der traditionelt hører til lige i udkanten af den hollandske topstrid.
For Bjelland nåede kun at spille syv kampe, inden han i slutningen af august fik et brud på fodrodsknoglen i den omvendte kamp mod NEC Nijmegen, og den skade holdt ham ude resten af 2012.
Den tidligere FC Nordsjælland-kaptajn har været tilbage på træningsbanen i et par måneder og har de seneste uger været med på udskiftningsbænken for førsteholdet, men først nu har træner Michel Jansen altså valgt at sende ham i aktion.
En anden dansker, Kevin Conboy, spillede hele kampen for Nijmegen, der måtte undvære en skadet Søren Rieks.
Andreas Bjelland er noteret for seks landskampe for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde