Landsholdsstreg så sjusk fra Herning-Ikast efter VM-pause
Sarah Iversen brugte de fleste af kræfterne i forsvaret, da hun indså, at hun ikke kunne finde skarpheden lørdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Herning-Ikast har kun trænet sammen få gange efter VM, og det kunne ses lørdag, mener Sarah Iversen.
For mindre end tre uger siden blev de danske håndboldkvinders drøm om OL-deltagelse slukket, da landsholdet spillede 26-26 mod Serbien ved VM.
Lørdag stod en stribe af dem i Gråkjær Arena i Holstebro i pokalsemifinalerne ved Final 4-stævnet, og de har haft kort tid til at forberede sig sammen.
Det kunne ses på Herning-Ikasts spil, mener landsholdsspilleren Sarah Iversen trods sejren på 21-18 over TTH Holstebro.
- Det blev lidt rodet. Det er lang tid siden, vi har spillet kamp sammen, og vi har kun nået to træninger. Pludselig står man i en semifinale, så det var med nerver, misforståelser og manglende skarphed i afslutningerne.
- Men vi havde egentlig en god fornemmelse. Jeg ved godt, at TTH kom lidt op anden halvleg, men der var ikke panik i lejren, siger hun.
Iversen var et stykke fra sit topniveau i angrebet, hvor hun scorede på et af fire forsøg.
- Vi var generelt for uskarpe i vores afslutninger. Det er i høj grad også mig selv, jeg tænker på. Vi skal fandeme ikke sjuske i en semifinale. Det skal vi have pillet fuldstændig væk.
- Jeg sjuskede og virkede ukoncentreret. Så blev det lidt noget rod, og jeg besluttede mig for at bruge al min energi i forsvaret og skabe plads til dem i angrebet i stedet, siger stregspilleren.
Sarah Iversen forlod ligesom resten af det danske landshold VM i Japan med stor skuffelse. Og skuffelsen sidder stadig i kroppen og hovedet, fortæller hun.
Derfor er det rart at vende fokus mod noget andet.
- Når man har mulighed for at få en guldmedalje, så er det dét, der motiverer os allermest. Det gør det nok også for de seks Odense-spillere, der også var med, lyder det fra Herning-Ikast-profilen.
Odense og Herning-Ikast kæmper om pokalguld søndag klokken 16.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned