Landsholdsudtagelser udsætter AGF-kamp
AGF's kamp på søndag mod Lyngby bliver udsat, da tre AGF'ere skal i aktion for diverse landshold.
AGF og Lyngby må vente med at afvikle deres indbyrdes kamp i syvende spillerunde i den næstbedste danske fodboldrække.
Kampen, der skulle spilles på søndag, bliver udsat, fordi tre spillere fra AGF's trup skal i aktion for forskellige landshold i den kommende weekend, skriver Aarhus-klubben på sin hjemmeside.
Jens Jønsson er blevet efterudtaget til U21-landsholdets kampe mod Rusland og Bulgarien.
Nyerhvervelsen Helgi Danielsson skal møde Tyrkiet med det islandske A-landshold.
Endelig skal Orri Sigurdur Omarsson repræsentere Islands U21-landshold i to kvalifikationskampe mod Armenien og Frankrig.
Der er endnu ikke fundet et nyt kamptidspunkt.
AGF og Lyngby er begge en del af toppen i 1. division. Begge har samlet 11 point i de første seks runder, hvilket rækker til placeringer som henholdsvis nummer tre og fire.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde