Efter søndagens imponerende andenplads ved VM i landevejscykling i australske Geelong har Matti Breschel nu som den eneste dansker vundet to VM-medaljer, efter at han i 2008 vandt bronze.
Landstræner Lars Bonde er dog overbevist om, at det ikke slutter der. Han spår, at Breschel vinder guld inden for de næste fem år.
- Han rammer guldet inden for de næste fem år i et stort mesterskab. Om det så bliver OL eller VM, det må vi se. Men med de ruter, der er i de kommende år, og den klasse, han har, så rammer han alt andet lige guldet, siger Lars Bonde.
Alt flaskede sig for det danske hold, og der sad hele tre danskere med i den afsluttende gruppe. Her ofrede Chris Anker Sørensen og Anders Lund sig for Breschel.
- Det var helt suverænt. Alle kørte efter den plan, vi havde lagt, og som vi havde håbet ville lykkes. Vi havde folk med i alle grupperne, og folk leverede det, de kunne, siger Lars Bonde.
Planen var, at Breschel skulle holde igen så lang tid som muligt.
- Vi vidste, at det ville blive svært at holde hjem ude fra bakken selv for favoritten Gilbert, der jo faktisk havde et halvt minut. Og så er Matti jo helt fantastisk i sådan en afslutning, siger Bonde.
Han er ekstra imponeret over, at Breschel lykkes med projektet. For den stærke Team Saxo Bank-rytter havde ikke fået lov til at forberede sig til VM under Vuelta a España, som han ellers gerne ville.
- Jeg synes, at Matti skal have ekstra kredit for at holde fast i, at han kunne blive noget til trods for, at han ikke fik den forberedelse, han havde håbet på, siger Bonde.
- Han har trænet benhårdt hjemme i Italien og arbejdet super seriøst hernede. Og at lave sølv er fantastisk, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker