Landstræner havde håbet på bedre dansk VM-start
Kenneth Jonassen ærgrede sig over nederlaget til Line Kjærsfeldt i damesingle. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Kenneth Jonassen var ikke tilfreds med antallet af danske sejre på den første dag ved VM i badminton.
Tre sejre og to nederlag. Sådan lød den danske høst, da VM i badminton blev sat i gang i kinesiske Nanjing mandag.
Landstræner Kenneth Jonassen var ikke helt tilfreds med det danske udbytte.
- Det har været lidt blandet, hvor jeg gerne lige ville have haft en sejr mere. Vi vandt ikke nogen af de to kampe, hvor det på papiret var 50-50, og det er det, der irriterer mig lidt.
- Når det så er sagt, så var der nogle fine førsterundepræstationer iblandt, men samlet set gik det ikke helt, som jeg havde håbet på, siger Kenneth Jonassen til Badminton Danmarks hjemmeside.
Han ærgrede sig over nederlagene til Line Kjærsfeldt i damesingle og Niclas Nøhr og Sara Thygesen i mixeddouble.
Til gengæld så han en stærk indsat fra Rasmus Gemke, der vandt 21-11, 21-6 over polske Adrian Dziólko.
- Rasmus spillede rigtig, rigtig fornuftigt og håndterede situationen flot. Han holdt sig fint til vores gameplan og spillede simpelt, samtidig med at han gjorde det fysisk hårdt for modstanderen, siger Jonassen.
Tirsdag skal endnu flere danskere i aktion i turneringen, og landstræneren ser særligt frem imod damesinglekampen, hvor Mia Blichfeldt skal møde fjerdeseedede Ratchanok Intanon fra Thailand i anden runde.
- I morgen (tirsdag, red.) starter VM for alvor, og det er der, det bliver rigtig sjovt.
- Mia møder Ratchanok, og det er den kamp, vi har kigget frem imod, forberedt os på og glædet os til, lige siden lodtrækningen kom ud, siger Kenneth Jonassen.
VM afvikles frem til søndag, hvor finalerne bliver spillet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned