Landstræner Jacobsen uddeler roser: Vi er et kæmpe hold
Landstræner Nikolaj Jacobsen så sit hold spille med både klasse og koncentration i storsejren over Kroatien. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen roser dansk mandfolkepræstation, der understreger holdets styrke som hold.
Danmark havde intet at spille for, mødte op med maveproblemer i truppen og afklapsede alligevel Kroatien med 38-26 i den sidste kamp i mellemrunden ved VM i herrehåndbold.
At Danmark mandag kunne levere sådan en opvisning under de omstændigheder, fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen, at hans tropper er et kæmpe hold.
- Vi er et kæmpe hold. Et hold med stort H, hvis man kan sige det sådan.
- Vi har arbejdet på at blive et bedre hold både på og uden for banen, end vi var ved EM, og jeg er meget stolt over den udvikling, vi har gennemgået, og jeg synes, man kan se udviklingen på spillet, siger Nikolaj Jacobsen til DR.
Han havde kun ros at uddele lige efter opgøret.
- En kæmpe buket roser til spillerne for at spille så koncentreret og fokuseret i en kamp, der var svær, fordi vi ikke havde det helt store på spil.
- Og for igen at spille rigtig god håndbold. Det er ikke nemt i sådan en kamp. Og når jeg tænker på de udfordringer, vi har lige nu med det ene og det andet, er det endnu mere imponerende.
- En kæmpe stor ros for en mandfolkepræstation, siger landstræneren til DR.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker