Landstræner jubler over Ødegaard-debut for Real Madrid
Martin Ødegaard var nervøs før sin Real Madrid-debut, men den norske komets indsats godkendes af landstræneren
Norges landstræner Per-Mathias Høgmo glæder sig over, at blot 16-årige Martin Ødegaard lørdag aften blev Real Madrids yngste debutant nogensinde.
33 minutter fik Ødegaard på banen mod Getafe, og her viste han sit værd, siger Per-Mathias Høgmo til fotball.no.
- Det er meget glædeligt for mig, at debuten kom allerede i denne sæson. Det er en historisk dag for Martin på mange måder, og det er inspirerende for ham, at han får den her mulighed.
- Martin spillede, som vi kender ham. Han var tryg og god med bolden, og han var involveret i flere aktioner, som gør, at han sikkert sidder tilbage med en god oplevelse, siger landstræneren.
Martin Ødegaard kom på banen i stedet for Cristiano Ronaldo ved stillingen 5-3 til Real Madrid. Den unge nordmand var med til at udbygge føringen til slutresultatet 7-3.
Selv var Ødegaard stolt efter debuten, selv om han var nervøs.
- Det var specielt for mig at spille på Bernabeu (Real Madrids hjemmebane, red.). Jeg er stolt og glad, og jeg har haft det godt her i mit første år.
- Jeg følte mig meget komfortabel. Jeg var nervøs for at spille foran så mange mennesker, men jeg prøvede at nyde det, siger Ødegaard til Real Madrids tv-kanal efter kampen ifølge det spanske medie AS.
Ødegaard skiftede norske Strømsgodset ud med Real Madrid 21. januar i år. Blot fem uger tidligere fyldte Martin Ødegaard 16 år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde