Landstræner melder småskadet målsluger klar til OL-jagt
Nicklas Jensen storspillede ved VM tidligere på sommeren, hvor han lavede fem mål og tre assister i syv kampe. Foto: Vit Simanek/Ritzau Scanpix
Vit Simanek/Ritzau Scanpix
Nicklas Jensen har problemer med skulderen, men har været på is de seneste dage og er med mod Slovenien.
Alt tyder på, at det danske ishockeylandshold alligevel råder over et af sine farligste angrebsvåben, når holdet torsdag indleder jagten på OL-billetter mod Slovenien i kvalifikationsturneringen i Oslo.
Det vakte ellers en smule uro, at Nicklas Jensen måtte udgå med en skade i lørdagens testkamp mod Frankrig i Rødovre, men den træfsikre forward har været på is i den norske hovedstad og bliver efter alt at dømme klar.
- Jeg går stærkt ud fra, at Nicklas spiller mod Slovenien, siger landstræner Heinz Ehlers.
Nicklas Jensen nåede at åbne scoringen i 8-2-sejren over franskmændene, inden han kom galt afsted med den ene skulder.
- Uden påvirkning af en modstander faldt han ind i banden. Han fik et stræk i skulderen. Men han virker til at være tæt på at være helt klar, vurderer landstræneren.
Nicklas Jensen spillede i forsommeren et blændende VM i Letland, hvor han blev dansk topscorer og blandt andet lavede hattrick i den historiske sejr over Sverige.
Ehlers har da også store planer med Jokerit-forwarden på et dansk OL-landshold, der rummer masser af offensiv power.
- Han var jo rigtig, rigtig god til VM, og han så god ud mod Frankrig også, inden han blev skadet. Den kæde, han spiller i, med Peter Regin og Mikkel Bødker ser rigtig skarp ud, siger Heinz Ehlers.
Danmark møder Slovenien torsdag eftermiddag. Fredag gælder det Sydkorea, inden danskerne afslutter turneringen mod Norge.
Kun den samlede vinder kommer til OL i Beijing til februar.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker