Landstræner: Neymar er tvivlsom til VM-semifinalen
Brasiliens landstræner, Luiz Felipe Scolari, frygter, at holdets altoverskyggende stjerne Neymar ikke er i stand til at spille VM-semifinalen mod Tyskland.
Neymar blev tacklet hårdt i ryggen af colombianeren Juan Zuniga kort før tid i VM-værternes 2-1-sejr i kvartfinalen i Fortaleza, og han blev efter kampen kørt på hospitalet til undersøgelser.
- Jeg tror ikke, at han bliver klar til næste kamp, siger Luiz Felipe Scolari ifølge Fifas hjemmeside.
- Neymar er blevet bragt til en privat klinik med en læge, fordi han fik et knæ i den nederste del af ryggen. Han græd i smerte. Det bliver ikke nemt for ham at komme sig, da det er en rygskade og på grund af hans smerter. Lad os håbe, at alt går godt, tilføjer landstræneren.
FC Barcelona-stjernen har scoret fire mål for Brasilien under VM-slutrunden og har været den vigtigste brik i det brasilianske angrebsspil.
Brasilien skal på tirsdag møde Tyskland i VM-semifinalen i Belo Horizonte.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde