Landstræner: OL overgik alle forventninger
De danske badmintonspillere kan rejse hjem fra OL i London med en god fornemmelse i kroppen.
Det er udmeldingen fra landstræner Lars Uhre, efter den danske medaljehøst i Wembley Arena endte med en sølv- og en bronzemedalje.
- Det overgår alle vores forventninger, siger landstræneren.
Målsætningen for de danske badmintonspillere ved OL var at komme hjem med én medalje.
Det endte med at blive to medaljer. Joachim Fischer og Christinna Pedersen vandt bronze i mixeddouble, mens herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen fik sølv efter søndagens tabte finale til kineserne Fu Haifeng og Cai Yun.
Danskerne tabte 16-21, 15-21 i finalen til de firedobbelte verdensmestre.
- Inderst inde har alle vores spillere et håb om at blive olympiske mestre.
- Sådan nogle har vi ikke med hjem, men vi har spillet en rigtig god turnering med to dejlige medaljer, siger Lars Uhre.
- Alle vores spillere kom videre fra gruppespillet, alle holdt deres seedning, og nogle gjorde endnu mere.
- Det kan vi ikke være utilfredse med, og jeg har ikke før været til et mesterskab, hvor holdet har leveret på et så højt niveau som her, siger Lars Uhre.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde