Landstræner om bænket Casillas: Ligegyldigt
Han er førstevalg på det spanske fodboldlandshold, men kun nummer to i Real Madrid.
Keeperen Iker Casillas skal dog ikke frygte for sin plads på landsholdet, siger landstræner Vicente del Bosque.
- Jeg tror ikke, der kommer til at ske store ændringer på vores hold, hvad målmændene angår.
- Vi er glade for alle tre målmænd i truppen. Det er ikke en stor sag, hvis de ikke spiller i en, to, tre eller endda 10 kampe, siger landstræneren til den spanske radiostation Cope.
Vicente del Bosque skal 30. august udtage truppen til VM-kvalifikationskampen mod Finland i næste måned.
I Real Madrid er Casillas reserve for sin landsmand Diego López, som end ikke er på landsholdet.
Siden nytår har López været Real Madrids førstevalg. Først under José Mourinhos ledelse, men også efter ankomsten af Carlo Ancelotti i sommerpausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker