Matti Breschels syvendeplads ved VM i cykling blev mere end godkendt af landstræner Lars Bonde. Men ifølge Bonde skulle finalen ikke have forløbet meget anderledes, før Breschel havde fået medalje ligesom sidste år, hvor han vandt bronze.
- Vi havde bare ikke heldet i år. Det manglede bare, at det gik i stå én enkelt gang foran, så havde vi måske fået en verdensmester i en spurt. Det er jo fantastisk, at en rytter som Matti kan køre så godt på en rute som den her. Det er helt sikkert, at han kan blive verdensmester. Han skal nok ramme finalen igen - om det så bliver til et verdensmesterskab eller et andet af de store endagsløb er svært at sige, men han skal nok slå til. Der kommer mange år fremover, hvor han har gode muligheder, siger Lars Bonde.
Cadel Evans vandt titlen, mens Alexandr Kolobnev og Joaquin Rodriguez kom ind på de to næste pladser.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker