Landstræner: Vi vil spille god håndbold og vinde OL
Landstræner Nikolaj Jacobsen vurderer, at Danmark vil være i stand til at spille med om de sjove placeringer ved OL i Tokyo. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Håndboldlandsholdet spiller mandag aften testkamp mod Sverige i den sidste test før afrejsen mod OL i Tokyo.
De danske håndboldherrer rejser til OL i Japan for at vinde det hele.
Det siger landstræner Nikolaj Jacobsen, som to gange har ført holdet til VM-guld - i 2019 og 2021.
Under den tidligere landstræner Gudmundur Gudmundsson vandt Danmark OL-guld i Rio i 2016, og det er ambitionen igen.
- Vores målsætning er at tage over og spille noget god håndbold og komme så langt som overhovedet muligt. Hvis det er at få en OL-medalje med hjem, så vil vi være glade for det.
- Men vi skal gå efter at komme så langt som muligt. Vi er forsvarende verdensmestre, så vi skal gå efter at vinde det hele. Men det er der mange andre dygtige hold, der også gerne vil, siger Nikolaj Jacobsen.
Danmark spiller testkamp mod Sverige mandag aften i Helsingør inden afrejsen mod legene i Japan. Sverige er også en af modstanderne ved OL.
Ved OL er Danmark ud over Sverige havnet i gruppe med OL-værterne fra Japan, Egypten, Bahrain og Portugal. De fire bedste fra hver af de to grupper går videre til kvartfinalerne.
- Vi går efter at vinde, men først og fremmest handler det om at kvalificere os til kvartfinalerne og komme frem til de kampe, hvor vi spiller med om tingene.
- Og når vi så når dertil, så vil vi selvfølgelig gerne vinde, siger landstræneren.
Han råder over 14 OL-spillere samt to reserver, og stjernenavnene Mikkel Hansen og Niklas Landin er blandt andre med i truppen.
- Jeg synes, vi har en rigtig stærk trup, der kan spille på mange måder. Vi har gode folk på alle positioner og er dækket godt ind, mener Nikolaj Jacobsen.
Danmark indleder OL med kampen mod Japan 24. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned