Balotelli var efterfølgende ude at forklare i medierne, at han vil gøre alt for at komme med til sommerens EM-slutrunde for Italien.
- Jeg er glad for det, Mario har sagt om landsholdet, og hans ønske om at være en del af holdet, siger Prandelli til Gazzetta dello Sport.
- Jeg gik ikke og ventede på en undskyldning. Jeg ønsker bare, at alle har respekt for de regler, der nu en gang er.
Den italienske landstræner valgte at straffe Balotelli, efter at angriberen trådte ned på Tottenhams Scott Parker i en Premier League-kamp i januar. En opførsel, der resulterede i fire spilledages karantæne.
Cesare Prandelli vil ikke risikere at udtage en spiller til EM, der rager den slags karantæner til sig.
- Mario ved, at jeg anser ham for at være en vigtig spiller. Jeg anser ham for at være på holdet, men der skal være nogle garantier for, at man kan regne med ham, siger landstræneren.
Italien er i gruppe med Spanien, Irland og Kroatien ved EM i Polen og Ukraine. Turneringen går i gang den 8. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker