Landstræneren åbner døren for Kevin Møller-retur ved VM
Kevin Møller var med i de første fem kampe ved VM, men forlod lejren lørdag formiddag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tidspunktet for kommende fødsel afgør, om Kevin Møller kan komme tilbage i VM-lejren.
Kevin Møller er foreløbig ude af håndbold-VM, men det er ikke umuligt, at målmanden tilslutter sig den danske trup i Oslo i den kommende uge.
Det afhænger af, hvornår Møllers kæreste, Louise, nedkommer med parrets andet barn.
Terminen var sat til 24. januar, men da der endnu ikke var sket noget lørdag, forlod Kevin Møller lejren for at være med, når barnet kommer til verden.
Landstræner Nikolaj Jacobsen holder dog døren på klem for den rutinerede keeper.
- Det er op til Louise nu. Kommer der styr på det, kommer Kevin tilbage og bliver en del af truppen igen.
- Men lige nu skal han være hos Louise og være med til sit barns fødsel. Så må vi se, hvornår det sker, og om det er muligt at få Kevin med ind igen, siger Nikolaj Jacobsen.
Tidligere på ugen blev Jannick Green fløjet ind fra Paris, og han bliver makker med førstemålmand Emil Nielsen, indtil Møller eventuelt er tilbage.
Green fik sine første ti VM-minutter mod Tjekkiet lørdag aften og blev noteret for en enkelt redning.
- Det var et fantastisk sus at komme på banen til klapsalver, og så var det rart at være med i en kampsituation igen. Jeg ville gerne have leveret lidt mere, men sådan skulle det altså ikke være, siger Jannick Green.
Danmark har tre kampfri dage, inden kvartfinalen venter på onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned