Landstræneren er begejstret for Peter Regins KHL-skifte
Landstræneren er begejstret for Peter Regins KHL-skifte Foto: POLFOTO/Jan Korsgaard
POLFOTO/Jan Korsgaard
Landstræner Jan Karlsson glæder sig over, at Peter Regin nu vender hjem til europæisk ishockey.
Ishockeyspilleren Peter Regin vender efter syv år i Nordamerika tilbage til Europa, hvor han i de kommende to sæsoner skal spille for den finske KHL-klub Jokerit.
For landstræner Jan Karlsson er det en god nyhed. Klubskiftet betyder, at Regin ikke længere er afhængig af NHL-klubbers luner, og dermed er der meget større chance for, at han er til rådighed for det danske landshold.
- Det, synes jeg, er aldeles udmærket. Jo flere spillere, der holder til i Europa, jo gladere er jeg, siger Jan Karlsson.
Peter Regin har spillet seks VM-turneringer for det danske landshold, men det er ved at være længe siden sidst.
Den stærke center med 254 NHL-kampe på cv'et har ikke deltaget i et VM siden jubelåret 2010. Men landstræneren kan nu gøre sig forhåbninger om at have ham med i Rusland næste år.
- Det bliver en kæmpeforstærkning for os. Hvis man ser på holdet, der har været med til VM i Tjekkiet, er der jo nogle, der har måttet slide utrolig hårdt.
- Man kunne også se i den sidste kamp, at nogle var slidte, så vi har brug for mange, som kan hjælpe os med at trække dette læs, siger Jan Karlsson.
Regin har i denne sæson haft kontrakt med Chicago Blackhawks, men har spillet stort set hele sæsonen på AHL-holdet Rockford IceHogs.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde