Lang pause venter til Hobro-anfører på krykker
Jonas Brix-Damborg ses her under sidste sæsons playoff mod Viborg, hvor Hobro med en samlet sejr sikrede sig overlevelse i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jonas Brix-Damborg skal have foden i en støvle i de næste seks uger efter brud på lilletåsknogle.
Superligaklubben Hobro IK må undvære klubbens anfører, Jonas Brix-Damborg, i mindst halvanden måned.
Anføreren går med krykker, da han har pådraget sig et brud på lilletåsknoglen under en træning. Det siger han til Nordjyske.
- Jeg skal have foden i en støvle de næste seks uger. Mandag får jeg at vide, om jeg skal have et søm op for at hjælpe knoglen lidt på vej.
- Ellers er det som udgangspunkt de her seks uger, men det gode er, at jeg må cykle og lave det, jeg kan til smertegrænsen med støvlen på, så jeg kan holde mig i gang konditionelt, siger Jonas Brix-Damborg til avisen.
Han var med i sæsonens første to superligakampe, da Hobro spillede 1-1 mod henholdsvis AGF og Esbjerg, men søndagens 2-2-kamp mod Randers måtte han overvære fra tribunen ledsaget af en krykke til hver arm.
Holder Brix-Damborgs skadesprognose er han tidligst klar i Superligaens niende spillerunde midt i september.
Den 33-årige anfører har spillet for Hobro siden 2011. Før det spillede han for Randers.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned